Algeolie

175,00 kr
Et vegansk og bæredygtigt alternativ til fiskeolie. Indeholder de essentielle omega-3 fedtsyre DHA og EPA. Kvalitetssikret produktion og leveres i en plantebaseret kapsel.

Tag vitamintesten
Gratis levering
Kontrollér dit abonnement
Ingen binding

Næring til hjernen- og hjertes funktioner

Omega-3 fedtsyrer er essentielle næringstoffer, der skal indtages gennem kosten. De mest gængse varianter er DHA og EPA, der findes i fede og halvfede fisketyper. Dertil kommer ALA, som især findes visse planteolier. DHA og EPA har mange gavnlige effekter i kroppen, særligt at de bidrager til både hjernen-, hjertet- og synets funktion (hvis man vel at mærke spiser mindst det anbefalede daglige indtag). Kroppen omdanner ALA til DHA og EPA, men desværre kun omkring 5-10% af den mængde ALA du spiser.

Mere om algeolie og omega-3

Hvilken funktion har omega-3 i kroppen?
DHA udgør ca. 20 procent af hjernens fedtstoffer og er essentiel for hjernens funktion og opbygning, heriblandt vores hukommelse. Generelt bliver omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA indbygget i den cellemembran, der omgiver hver eneste kropscelle. Herefter bliver de omdannet efter behov til nogle hormonlignende signalstoffer kaldet eikosanoider.
Hvor i kosten findes omega-3?
Fede fisk som makrel, sild og laks er nogle af de bedste kilder til EPA og DHA.
Den tredje omega 3 variant ALA findes i planteolier som rapsolie, valnøddeolie og sojaolie samt valnødder, hørfrø, chiafrø og sojabønner. Herudover findes det i meget højt indhold i hørfrøolie, som man derfor skal være påpasselig med at spise i større mængder.

Hvor meget omega-3 skal jeg spise om dagen?
Det korte svar er, som du måske ved allerede: fed fisk 2 gange om ugen - eller 350 gram fisk om ugen. Det længere svar er, at mindst 1% af energien fra din mad bør komme fra omega-3 fedtsyrer. Det svarer til ca 2,4-3,6 g per dag. The European Food Safety Authority (EFSA) anbefaler, at den generelle voksne befolkning dagligt bør indtage 250 mg EPA + DHA sammenlagt. Derudover anbefaler de, at gravide og ammende spiser yderligere 100-200 mg per dag. Og da man kan opbevare omega-3 i kroppen, bør det altså være nok med fed fisk 2 gange om ugen. Typisk vil et dagligt kosttilskud indeholde 500-1.000 mg omega-3 (hvoraf størstedelen er DHA og EPA). Det svarer, i mængde af omega-3, til at spise fed fisk de to gange om ugen.

Hvem mangler som oftest omega-3?
Dem der ikke spiser fed fisk 2 gange om ugen. Heldigvis tæller sildemaden, fiskefilletten, makrel i tomat også med! Men studier viser, at danskerne i gennemsnit spiser 75% af den anbefalede mængde. Det er desuden skævt fordelt således, at kun 25% opnår den anbefalede mængde, mens 75% spiser mindre end anbefalet (hvoraf 10% slet ikke spiser fisk).

Hvordan undgår jeg omega-3-mangel?

Spis fed fisk to gange om ugen og suppler med planteolier baseret på frø og bønner. Men det kan være svært. Prøv derfor at tænk over hvordan du gør det let for dig selv. Her er et par tips:


Find nogle nemme opskrifter på instagram
Køb fisk (så skal du nok finde en opskrift)
Skriv det på din habit tracker
Vælg fisken når du er ude og spise
Læg sild på æggemaden

Kan jeg mærke hvis jeg måske mangler omega-3?
De fleste mennesker har gavn af omega 3 tilskud pga. den antiinflammatoriske effekt og fordi vores madkultur ikke er bygget op omkring fede fisk.
Oplever du tør hud og hår kan det være oplagt at give kroppen fedtsyrer indefra for at opretholde en god balance.

Fedtsyrer. De er gode nok.

Vores algeolie indeholder de essentielle Omega-3 fedtsyrer du typisk også finder i fiskeolie.

DHA

Bidrager til en normal hjertefunktion, blodtryk samt triglyceridniveau i blodet
Omega-3 fedtsyre

EPA

Bidrager en normal hjertefunktion, blodtryk samt triglyceridniveau i blodet
Omega-3 fedtsyre
Vidste du at

Fiskene får deres omega-3 fra alger

Fede fiskearter som laks, makrel og ansjoser er en rigtig god kilde til de essentielle omega-3 fedtsyrer DHA og EPA. Men en af deres bedste kilder til selv at få omega-3 er faktisk mikroalger. Så vi gik uden om mellemfisken og gik direkte til den veganske kilde. På den måde efterlader vi også flere fisk i havet.
IT'S ALL GOOD

Hyppige spørgsmål

Produkt

Har alle mennesker brug for kosttilskud?
Ikke umiddelbart. Holdningen hos de fleste læger er at en varieret kost bør dække dit behov for alle essentielle vitaminer og mineraler. Og dem vil vi ikke lægge os ud med. Men hvad er en varieret kost? Og hvad med de situationer hvor kosttilskud alligevel er anbefalet? F.eks. under graviditet, når man følger en bestemt diæt eller når man bor i et land hvor solen næsten ikke skinner i mere end 6 mdr. om året. Det er de undtagelser til reglen, som vi vil hjælpe dig med at navigere i.

Kan I garantere en effekt?
Det korte svar er: ikke altid. Men vitaminer og mineraler er kritiske elementer i et sundt helbred, også selvom det ikke altid kan mærkes. Faktisk betyder ordet vitamin: “organisk stof som mennesker og dyr skal have tilført i små mængder for at undgå en eller flere mangelsygdomme”.

Da kosttilskud er et proaktivt produkt, og vi har det med at leve et liv med uendelige muligheder og variabler, kan det være svært at afgøre, om du har det bedre, end hvis du ikke havde spist det - og hvis du har, så kan det svært at sige hvorfor. Måske drak du også mere vand i den periode, fik mere motion og spiste sundere. Men det er faktisk kernen af vores filosofi. Vi kan nemlig ikke love, at de egentlige næringstoffer får dig til at føle anderledes, men vi tror stærkt på, at deres afledte effekter vil.

Hvornår udløber produkterne?
Når kapslerne opbevares i deres lufttætte pose, ved stuetemperatur, i et tørt og mørkt miljø, så vil både multivitaminen, algeolien og jerntilskuddet kunne holde sig til mindst 2 år efter deres respektive fremstillingsdato.

Når posen er åbnet så anbefaler vi at kapslerne spises indenfor 6 måneder.

Er det økologisk?
Vores leverandør er certificeret i økologisk import og behandling af kosttilskud. Dog er det kun få vitaminer og mineraler der er tilgængelige i rå økologisk form. Det betyder at vi ikke kan give produkterne et økologimærke, på trods af at vores produktion er økologisk.

Hvornår på dagen bør jeg spise kapslerne?
Da der er en chance for at din multivitamin vil indeholde én eller flere fedtopløselige vitaminer (K1, K2, E, D og A), så anbefaler vi dig at spise dine kapsler sammen med et måltid. Spiser du f.eks. morgenmad, kunne det jo være et godt tidspunkt. Hvis ikke, så skulle du måske begynde? Ellers kan du stille dine vitaminer ved olivenolien, så du husker dem til aftensmad.

Derudover anbefaler vi at spise multivitaminen og algeolien sammen, men spise jerntilskuddet på et andet tidspunkt.

Er hver formulering lavet specifikt til mig?
Selvom vi synes at alle mennesker er unikke, så har vi en tendens til at falde indenfor specifikke grupper. Vi har lavet vores formuleringer derefter. Det kan derfor ske at du finder nogen som har samme formulering som dig.

Generelt

Er der nogen bindingsperiode?
Nej. Hvis du ikke har lyst til at fortsætte dit abonnement, så vil vi ikke holde på dig. Men vi håber at se dig igen.

Kan jeg skifte min formulering, hvis mit liv ændrer sig?
Ja da. For at opdatere din vitaminprofil skal du bare tage testen igen. Den kan du tilgå fra din profilside.

Kan jeg udskyde en levering eller pause mit abonnement?
Ja. Vores værste frygt er at du begynder at have et uoverskueligt lager. Du kan altid pause, udskyde eller revidere dit abonnement. Det kan du gøre fra din profilside. Vi sender i øvrigt altid en mail inden vi trækker pengene for din næste levering, så du har mulighed for at reagere.

Hvor lang er leveringstiden?
Vi kan levere dine produkter i løbet af 2-4 hverdage. Gratis levering for abonnementsordrer.
Bliver produkterne kun solgt på abonnement?
I øjeblikket, så ja. Det tager tid at starte nye vaner, og vores ambition er at være der for dig på lang sigt. Både hvad angår kosttilskud, og gode vaner generelt.

Hvad hvis jeg ikke er tilfreds?
Første skridt er at fortælle os det via hello@good-habit.co. Næste skridt vil som regel være at få pengene tilbage. Men læs gerne lige vores returneringspolitik, inden da.

×