Amanda Collin

"At stå inde for sin partner, lærte mig, hvor dårlig en vane det var at samles over negativitet"

37 år og skuespiller
Kendt fra bl.a. 'En frygtelig Kvinde' og 'Raised by Wolves'
Gift med Christoffer, og mor til Frankie og Samson

EN SAMTALE OM VANER

Hvad associerer du med ordet vane?

En vane for mig, er nok defineret af, at man faktisk ikke behøver at gøre det hver dag. Altså at man har den, og den er en integreret del af dig, men hvis du glemmer den om søndagen, så starter du jo bare om mandagen igen, fordi det bor i dig. 

Hvilke vaner er så en integreret del af dig?

Jamen, der er vel egentlig også noget social arv i det, og jeg ved ikke om det er en dansk ting, eller kvinder eller familierelateret… men der noget med at gøre grin med sig selv. Eller at man nedgører sin partner.

Det er en ret dårlig vane og være sådan ’ja men han efterlader også altid sine sure sokker’ – man kan ligeså godt lave den vane om til altid at tale pænt om sin partner, når man så er sammen med andre mennesker. Det er jo ligeså meget en vanesag, tror jeg. Snak pænt og beundret om den anden, i stedet for at gøre grin på den andens bekostning. Bare fordi man alligevel er tætte, så er det ikke okay. 

Jeg synes tit, jeg ser det i forskellige omgangskredse. Det er jo en vane, for hver gang man støder på det, kommer man jo bare til det. Det var noget jeg selv kom til i mine tidligere forhold i tyverne, sådan ‘han er også bare så irriterende’. Det er jo din kæreste. Forsvar ham eller tag et valg. Hvis der er et problem mellem Christoffer og jeg, så skal han være den første der ved det, og ikke til en familie middag eller et eller andet.

Hvornår blev du opmærksom på den vane?

At stå inde for sin partner, det lærte mig faktisk virkelig, hvor dårlig en vane det var at samles over negativitet. Hvis vi for eksempel havde haft en ny instruktør. Når man så kom ud i garderoben bagefter, så blev det sådan noget ‘ham den nye der, så du hvilke sokker han havde på?’ eller et eller andet total latterligt. Det skaber jo lynhurtigt sammenhold. Men lige præcis i den garderobe der, der var det bare noget folk slet ikke gjorde sig i. Der havde man vildt gode vaner. Man talte ikke om andre på den måde. 

Det er en vildt dårlig vane at tale om mennesker, som ikke er der. Og det er noget som alle mennesker gør rigtig meget, og det er en rigtig dårlig vane faktisk - og vildt let at falde ind i, fordi det er en jargon. Eller hvad fanden det er. Der kan være en reel nysgerrighed og interesse selvfølgelig, som hvis min mor siger: ‘Nå jamen har du talt med din søster’ eller et eller andet. Men det der med at connecte over noget negativt er jo virkelig ondt og ret billige point. Måske det starter i gymnasiet eller i folkeskolen. Det er sladder. Og jeg skammede mig da helt vildt, men jeg er egentlig også ret glad for at have opdaget det. Jeg ville aldrig have opdaget det, hvis ikke fordi det var så tydeligt, at ingen ligesom bed på den [I garderoben]. Der var ingen der synes det var sjovt. Det var ikke god humor, hvilket gjorde det til et totalt trygt miljø.

Så jeg har så meget kærlighed for de mennesker, som lærte mig en god vane der. Så taknemmelig, og stolt, over at jeg havde vendt noget negativt, som jeg plejede at gøre, til noget godt. Der kommer en ‘naturlig klap på ryggen’ følelse. Og så kommer der et naturligt endorfin tilskud, af at være sådan lidt ‘jeg plejede at være det her, og nu er jeg faktisk en god ven’. Det får man det jo nice af.

Amandas kosttilskud

37 år og glad for Keto-diæt (og mange andre)

Amanda er spirituel. Og datter af en ingeniør. Hun er nysgerrig på at have det godt, både i krop og sind. Hendes mand er vegetar og familien spiser derfor overvejende plantebaseret. Dog elsker Amanda at flexe mellem forskellige diæter, så med i øjeblikket er ost, kød og fedt ofte at finde på tallerkenen.

Multivitamin

A, B6, B12, C, D, K1, K2, Folsyre, Magnesium og Zink

Add ons

Algeolie

Tanker om kosttilskud

Jeg spiser rigtig mange kosttilskud. Jeg elsker kosttilskud. Jeg har det lidt som at hvis min krop er en bil, så  er mine kosttilskud min olie. Kollagenpulver, multivitaminer, biotin, silica, c-vitamin, brusetabletter, elektrolytter - alt. Og massere vand og sund kost. Lige nu spiser jeg det også, fordi jeg lige har ammet. Mine negle bliver svage, og jeg taber håret. Så tænker jeg, at det jo ikke kan skade med noget ekstra biotin eller c-vitamin. Jeg spiser det især henover vinteren, fordi jeg engang hørte, at en høj dosis c-vitamin er godt. Og nu får jeg også en høj dosis af d-vitamin.

Egentlig tror jeg ikke så meget på fiskeolie, for jeg spiser enormt meget olie. Jeg alene spiser måske én liter olivenolie om ugen. Måske i gennemsnit 2 dl olie om dagen. Kokosolie, MCT-olie, olivenolie og smør. Spiser enormt mange nødder, mandler, kerner. Jeg spiser ikke så meget fisk. Det er mest, fordi jeg tænker, hvor lang tid har den ligget der? Det er svært at finde frisk fisk. Eller der står egentlig en fiskevogn ved Lidl hver Tirsdag, tror jeg. Det kunne måske være en god vane lige at gå forbi hver tirsdag.

Hvad giver det dig at spise kosttilskud?

Jeg føler, at hvis jeg spiser sundt, så husker jeg også mine kosttilskud. Hvis jeg spiser usundt, så spiser jeg ikke mine kosttilskud. Jeg spiste stort set ingen kosttilskud, da jeg var gravid, fordi jeg spiste så ulækkert. Totalt dumt… jeg spiste kun is. 

Men jeg elsker at have det godt. Jeg elsker at tage mine kosttilskud. Det kan jeg rigtig godt lide - jeg føler, jeg får det godt. Når jeg har drukket, så drikker jeg sygt meget c-vitamin, magnesium. Alt hvad jeg kan finde i medicinskabet, som kan suge og skylle det ud. Det hjælper mig meget mere end en burger. Og så har man også lyst til at få lidt luft, gå en tur i stedet for at se en film.

"Når jeg er sulten, så er jeg sulten, og så spiser jeg før de andre har fået mad."

Hvad er dine bedste vaner?

Det er vel en god vane, at jeg altid siger hej til folk, også som jeg bare kender en lille bitte smule. Det er sådan noget, du ikke kan lade være med. Altså, hvis jeg genkender bare et øjenbryn på en, så er det sådan ‘hey, hej!’ eller ‘god morgen’ eller ja… også til folk jeg ikke kender. Det er nok også noget med, at man har taget et valg på et tidspunkt om, at det her, det kan jeg godt lide for min person. Det gør mig glad. Det gør mig gladere når jeg gør det end når jeg ikke gør det. Det er sjovere at blive ved med det, end ikke at blive ved med det. Ligesom en dårlig vane, så nedtur at blive ved med det, men man kan ikke rigtig lade være. Og omvendt, så er en god vane jo også sådan: ‘Mmh, jeg kunne godt lade være. Men jeg har heller ikke rigtig lyst til at lade være’.

For eksempel, så kan jeg godt lide, at hvis jeg ser noget som kunne være en god gave til en jeg kender, så køber jeg det. Og det er også fordi jeg har taget en beslutning om, at det skal der altid være råd til - altså altid. Det er vel også lidt en sjov vane, vel? At få øje på ting til andre hele tiden. Eller hvis jeg lige har købt en bog til mig selv, så køber jeg to, fordi man ved aldrig.  

Og så har jeg også en kæmpe kort-skuffe. Altså, skrivekort. Til altid at kunne skrive et kort, som har en flot forside. Det er ret sjældent, at når man skal give en gave, så det jo tit sådan lidt last minute. Man har lige været i bog & ide eller et eller andet. Man får købt den der ting, men man fik ikke lige købt kortet. Så jeg har en ret stor samling af kort. Jeg kan aldrig gå forbi en kortbutik eller kortstander uden lige at tjekke for ‘thank you cards’.

Amandas Lifehacks

Lyt til din indre stemme

Hvis jeg prøver at reflektere over noget som jeg har lært i 2022, som jeg gerne vil fortsætte med i 2023, så er det at lytte til den indre stemme, som man godt ved har ret. For mig er det især i relationer. Lad være med at tage et glas vin, bare fordi alle andre drikker vin. Gå en tur, mediter eller whatever. Lyt mere til det indre kompas.

Vær ærlig overfor dig selv

Jeg læste noget ret godt her den anden dag: ‘if you make a choice, from your own truth, it is not only right for you, but for everyone around you’. Der er jo heller ikke nogen, der gider være til fest, med en som ikke gider være der. Så lidt i forlængelse af det med at lytte til sin indre stemme. Den bedste gave man kan give andre og sig selv, er bare at være ærlig. Og nogen gange må man altså bare sige 'I love you, but I love me more'.

Tag en Insta-pause

Jeg har også fjernet min egen adgang. Den app har jeg ikke mere, fordi man får dårlige vaner og det havde jeg lyst til at komme af med. Rigtig dejligt. Og rigtig rigtig dejligt at komme af med den. Men så bliver den erstattet af noget andet. Som for eksempel at ligge og kigge på ’MyTheresa’ på sko.

Hvad er dine dårligste vaner?

Jeg kan godt rydde halvt op for eksempel, eller lade være med at lukke skabe og skuffer. Jeg kan godt rydde køkkenet 85% op, og så efterlade en gryde i vasken. Det er jo ret irriterende. Det er jo egentlig ret egoistisk, at lade skabene stå åbne, lade lyset være tændt, og sådan nogle ting, bare fordi jeg godt kan lide at bevæge mig frit.

Når jeg er sulten, så er jeg sulten, og så spiser jeg før de andre har fået mad. Det er også noget lort, at jeg tager til mig selv først. At spise ud af pakkerne og dobbelt dippe. Det gør jeg meget. Jeg dobbelt dipper, og det er ikke fordi jeg føler det er ulækkert når jeg selv gør det, men det er topulækkert når andre gør det. Jeg kan også slikke på yoghurten for eksempel. Men når Christoffer eller børn gør det, så er det det klammeste i verden.

Derudover så snoozer jeg. Det er en dårlig vane. Du kan lige så godt lade være med det. Altså, jeg sætter altid flere alarmer. Super dårlig vane. Jeg vækker Christoffer et par gange helt klart. Indtil han står op før mig, og det er en meget irriterende vane.

Det er også en dårlig vane at bande. Meget sprog er også vane. Lynhurtigt så adopterer man jo sprogbruget fra en bror eller en god ven.. Det starter med én dårlig vane, og så bliver den tilført til andre. Det er en enormt dårlig vane at bande, det er så grimt, og man behøver det slet ikke. Det er unødvendigt.

×