For tiden er det at spise virkelig grønt. Og købe virkelig gode grøntsager. Og give mig tid til at tænke på hvad jeg skal gøre med de grøntsager der. Hvordan får mine børn noget godt at spise. Mad med masser af vitaminer i. Det bliver aldrig som jeg havde tænkt det. Så gider de ikke spise de gulerødder jeg har forberedt eller den der mega lækre blomkål. Men bare tanken om at gøre det er nok for mig.
Forleden købte jeg sådan noget puntarelle. At få sådan en hjem og lave en virkelig lækker Puntarelle a la Romana. Det er bare så lækkert synes jeg.
Vi er også gode til at få lavet god mad hver dag og ikke få take away og sådan. Så har jeg også bare nogle esser i ærmet. Altså du ved. Jeg har en pasta med græskar, som jeg ved at alle elsker derhjemme. Den tager 20 minutter at lave, og den smager fucking godt. Det spiser vi så også rigtig meget i efteråret.
Derudover gør jeg en dyd ud af at være glad. Jeg bestræber mig virkelig på altid at have et godt humør og være begejstret. Næsten uanset hvad det er. Folk tror nogen gange jeg tager pis på dem, hvis jeg er imponeret over et eller andet. Det sætter jeg en ret stor ære i at være. Og være afslappet udadtil. Jeg kan jo mærke at folk også bliver glade. Det kommer jo igen.
Men så er der bare også nogen gange hvor det så er lige lidt svært, du ved sådan, at hive sig selv op. Men jeg synes man skal gøre det. For livet bliver bare nemmere at leve sådan. Man bruger jo mindst 50% mere energi på at være mat og mut i det.
Er det en vane at være stolt af sit arbejde hver dag? Det er jo en regelmæssig følelse som jeg i hvert fald vil anse som en vane.
Og der er jeg pisse stolt af det Prolog har opnået, og det Prolog skal opnå. Det er jo ikke så meget bundet op på min personlighed, men det er mere bare sådan rent karrieremæssigt. Jeg er stolt at min karriere. Jeg er stolt af det jeg gør rent professionelt. Og her er det igen meget glæden, der driver det.
Jeg er også vildt stolt over den måde vi sikrer kvaliteten på. Både i kaffebaren og den måde vi rister den. Det synes jeg er fantastisk. Og nu gør hele virksomheden det 10 gange bedre end mig og Jonas gjorde det. Det synes jeg er virkelig fascinerende. De har jo set os gøre os umage, og stå dernede i kaffebaren hverdag. Mandag til søndag. Morgen til aften. Der har de set den dedikation der.
Det vil jeg gerne hædre Prolog for. At være dedikeret.
